Fyret tv-vært: DR er i frit fald

MediaWatch

Tv-værten Mik Schack, der netop har fået fyresedlen af DR, er ikke bleg for at kritisere sin snart tidligere arbejdsplads. Han mener, at Danmarks Radio siden udflytningen til Ørestaden og det medfølgende budgetunderskud ikke bare er ude på et skråplan, men i "frit fald". "Det undrer mig egentlig ikke. Alle er i fuldstændig vildrede på DR," siger Mik Schack til B.T. Den 55-årige vært for programmet "Hjemmeservice" på DR 2 blev forleden fyret. Der lå et brev i postkassen til ham med beskeden. "Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at de vil spare ved at fjerne et af de programmer på DR 2 med flest seere," lyder det fra Mik Schack. Tv-værtens fyreseddel var underskrevet af Mogens Bähncke, som Mik Schack slet ikke ved, hvem er. Han er den tredje chef på posten på fire måneder. Mogens Bähncke ønsker ikke at fortælle, hvorfor han har fyret tv-værten, og om det hænger sammen med, at DR skal spare omkring 287 mio. kr. I morgen tirsdag præsenterer DRs ledelse spareplanen på programaktiviteterne for bestyrelsen, hvorefter medarbejdere og siden pressen bliver orienteret kl. 16.30.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også