DR: Smertefuld besparelsesrunde tirsdag

MediaWatch

DRs ledelse frygter pressens og medarbejdernes reaktion op til morgendagens udmelding af besparelse på programområdet. Direktionen i DR arbejder på højtryk for at kunne præsentere en spareplan for bestyrelsen tirsdag, og derefter til medarbejderne og pressen. Der skal findes 300 millioner kr., og det bliver ikke smertefrit. Mediedirektør Lars Grarup forventer, at der vil blive skåret nogle steder, hvor det gør rigtig ondt, erfarer MediaWatch. Det giver han udtryk for i en mail sendt til medarbejderne i hans område. DRs spareplanen kolliderer med organisationsændringerne i især DR Programmer, så næste uge bliver meget turbulent, forventer Grarup. Lars Grarup oplyser, at hans område, DR Medier, ikke bliver umiddelbart berørt af udmeldingerne tirsdag. Det må forventes, at det snarere er hos programdirektør Lars Vesterløkke, at besparelserne skal find sted. Grarup lover, at direktionen vil gøre sig umage for at melde besparelserne ud så klart, så grundigt og så hurtigt som muligt. Han appellerer til, at medarbejderne vil se på det store billede; de fleste beslutninger om besparelser er truffet, fordi alternativerne er værre. Situationen for DR er ikke rosenrød. Men hold perspektivet og slip ikke grebet om det daglige arbejde, lyder opfordringen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også