Ny direktør i Nordisk Film TV

MediaWatch

For at øge fokus på aktiviteterne i Danmark har Nordisk Film TV har ansat Lykke Neiiendam som ny direktør for koncernens danske tv-selskab. Hidtil har Jacob Houlind - sideløbende med sit ansvar som nordisk direktør - fungeret som chef i Danmark. Han fortsætter nu i sin rolle som chef for Nordisk Films tv-selskaber i de fire nordiske lande. "Nordisk Film TV i Danmark befinder sig midt i en rivende udvikling med mange potentielle vækstmuligheder. Lykkes opgave bliver at drive denne udvikling og sikre, at vi leverer tv-programmer af høj kvalitet. Hun ved, hvad der skal til, og hendes store evner som leder gør hende i stand til at spotte og udvikle talenter," siger Jacob Houlind. Lykke Neiiendam kom til Nordisk Film TV i 2002, hvor hun var reporter på 'Go' aften Danmark'. Siden blev hun redaktør og har i de seneste to år været redaktionschef. "Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer. Nordisk Film TV er en virksomhed med et stort potentiale – ikke mindst hos de mange dygtige medarbejdere. Jeg ser frem til at udvikle og producere endnu flere spændende tv-programmer i samarbejde med de danske tv-stationer," udtaler Lykke Neiiendam.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også