Berlingske-chef søger nyt image

MediaWatch

Lisbeth Knudsen, der har første arbejdsdag som chef på Berlingske Tidende onsdag, vil gøre op med avisens nuværende image. Berlingske Tidende er i folkemunde blevet kaldt 'Tanten', men det skal nu være slut, siger Lisbeth Knudsen i et interview med Børsen. Hun indrømmer, at det kan blive svært at ændre på det nuværende image, når avisen er udkommet siden 1749 og nogen - især konkurrenterne - ynder at kalde den for 'Tanten'. Men den nye chef påtage sig opgaven at brande Berlingske Tidende som Danmarks mest moderne avis, der er fuld af vitalitet og har haft mod til at gå i det nye tabloidformat. Lisbeth Knudsen mener bl.a., at Berlingske Tidende skal markere sig som stedet, hvor man kan få den troværdige information i et hav af ukontrollabel nyhedsformidling. Derfor gælder det om at finde tilbage til de klassiske dyder i journalistikken, vurderer hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også