TV 2 og MTG holder vejret her til morgen

MediaWatch

Konkurrencerådet mødes ekstraordinært onsdag morgen for at behandle TV 2 og MTGs planer om et fælles selskab. Mødet indledes kl. 9.00, erfarer MediaWatch, og der er kun ét punkt på dagsorden: Kan det godkendes, at der dannes et selskab af TV 2 og MTG, der skal drive TV 2 Sport og TV 2 Sports Xtra? Under normale omstændigheder mødes rådet kun én gang om måneden for at træffe afgørelser, men i dette tilfælde har tv-selskaberne tilsyneladende overtalt Konkurrencestyrelsen til, at rådet kan træde sammen hurtigere. Konkurrencerådet mødtes sidst den 28 marts. Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger vil TV 2 Sport og TV 2 Sport Xtra gå i luften med to kvartfinaler i fodboldens Champions League, hvis samarbejdet altså godkendes. TV 2 vil overfor MediaWatch hverken be- eller afkræfte noget om TV 2 Sport. Man afventer Konkurrencemyndighedernes afgørelse, hvorefter der formentligt kommer en udmelding senere i dag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også