Print-on-demand forlag på vej frem

MediaWatch

Stadig flere firmaer tilbyder print-on-demand bogproduktion til danskerne. Dermed får flere mulighed for at udgive deres egne bøger. For mellem 5.000 og 8.000 kroner kan danskerne få udgivet deres egen bog – og stadig flere danskere gør det. Hos firmaet Underskoven, der har specialiseret sig i de smalle udgivelser fra eget forlag, blev 250 bøger udgivet sidste år. Det er ny rekord, skriver Urban. Ansvarshavende redaktør hos Underskoven, Tom Ahlberg, siger til avisen, at det typisk er folk, der gerne vil have udgivet egne digte, romaner, biografier eller afhandlinger i bogform. Ofte har udgivelserne en meget smal målgruppe: Familie, venner eller helt særligt interesserede. Ifølge Tom Ahlberg bruger en række forfattere uden forlag også muligheden for at udgive deres egne tekster i håb om et gennembrud. Mindst fem forskellige firmaer tilbyder nu servicen til danskerne, og tilbyder også formidling til boghandlere og anmeldere. Print-on-demand-produktion er især økonomisk interessant for oplag på mindre end 400 bøger. Derefter vil en traditionel bogproduktion være billigere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også