TV3 vil sende morgen-tv igen

MediaWatch

TV3 er klar til at genoptage kampen med TV 2 om morgenseerne. TV3 ser gerne Mads Vangsø som vært. Mandag kom det frem, at TV 2 direktør Per Mikael Jensen overvejer at droppe samarbejdet med Skandinavisk Film Kompagni, der producerer ''Go' Morgen Danmark" med værter som Cecilie Frøkjær og Ole Stephensen. Det får TV3s programdirektør Jacob Mejlhede til at sige, at han er klar til at overtage Frøkjær og Stephensen, hvis TV 2 dropper morgenprogrammet. Dog har TV3 i nogle måneder været i gang med en plan om at tage kampen op med TV 2 netop om morgenen med et underholdningsprogram. TV3 kom først med journalistisk morgen-tv i 1996, men nedlagde det samme år. "Vi vil udfordre TV 2 endnu mere kvalificeret, end vi tidligere har gjort. Tidligere har vi været forsigtige, men nu vil vi angribe på de områder, hvor TV 2 står stærkt, bl.a. om morgenen," siger Jacob Mejlhede til B.T. Han oplyser, at TV3 vil stresse TV 2 på de tidspunkter, hvor de står stærkt. Derfor vil kanalen også sende den nye dramaserie "2900 Happiness" i timen over for Nyhederne og Regionalprogrammerne mellem kl. 19-20.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også