TV 2 søger ny leverandør til morgen-tv

MediaWatch

TV 2s morgenflade kommer i udbud efter 11 år hos Skandinavisk Film Kompagni, og værternes tilknytning er usikker. Direktør Per Mikael Jensen bekræfter i B.T., at det er en mulighed, at TV 2 vælger et andet produktionsselskab til at levere ”Go' Morgen Danmark”. Det har siden 1996 været Skandinavisk Film Kompagnis store entreprise. Hvis TV 2 vælger ny leverandør, kan det betyde andre værter, for de er knyttet til studiet, ikke til TV 2. Studievært Ole Stephensen er helt afklaret. Han påpeger, at TV 2-direktøren er sat til at optimere tv-stationens økonomi, og hvis programmet kan leveres billigere et andet sted, så bliver det sådan. Han understreger dog, at han synes, TV 2 får meget for pengene. Per Mikael Jensen fastslår, at han ikke er utilfreds med produktet, men blot gerne vil se, hvad der rør sig andre steder – end på Skandinavisk Film Kompagni. En mulig byder kunne være Nordisk Film, der leverer "Go’aften Danmark", men direktør Michael Ritto siger indtil videre, han ikke har hørt om en udbudsrunde af morgenprogrammet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også