Nye vinde i TV 2s programafdeling

MediaWatch

Nye strukturer og kommandoveje i TV 2s programafdeling forløber ikke smertefrit. Programredaktør for indkøb af udenlandsk dokumentar og co-produktioner, Mette Hoffmann Meyer, har opsagt sin stilling i TV 2s programafdeling. Mette Hoffmann har været ansat på TV 2 siden 1. december 1989 og har i en periode tillige været leder af TV 2s salg af programmer til udlandet. Mette Hoffmann følger efter andre programfolk som Camilla Hammerich, og Christina Buch. Ifølge MediaWatchs oplysninger er forandringens vinde ikke gået smertefrit hen over programafdelingen, der i mange år har nydt en særlig position i TV 2-systemet. I dag træffes alle programbeslutningerne af programchef Keld Reinicke – med indholdsdirektør Palle Strøm som overliggende chef. Tilbage af redaktører er Anette Rømer, Gitte Madsen, Feline Munch, Henning Møller og Lasse Bjerre. Da Anne Engdal Stig Christensen for nylig forlod TV 2 på grund af nye kommandoveje, var det ikke selve programafdelingen, hun rejste fra, men programplanafdelingen. ”Det er med beklagelse, at vi har modtaget Mette Hoffmanns opsigelse, men vi ønsker hende selvfølgelig alt held og lykke fremover,” siger programchef Keld Reinicke.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også