Omsætning siver fra tv til andre medier

MediaWatch

B.T. skifter reklamebureau og fravælger tv-mediet helt, for i stedet at investere i andre nye og gamle medier. Efter at have haft Partners i tre år skifter B.T. bureau til Sunrise. BT fastholder budgetstørrelsen fra 2006, men avisen har besluttet, at ved at benytte print – både eget medie og andre – radio og digitale platforme, kan den øge trykket i forhold til tidligere. B.T. er Mediaedge:cias kunde, men Broadcast Director Flemming Jensen vil gerne kommentere den generelle tendens. Han siger til MediaWatch: "Generelt ser vi helt klart en opbremsning på tv - ikke et fald - men en stagnation. Det skyldes, at der tænkes meget bredere i medieallokeringen. Her er vinderne indtil videre internet, radio og faktisk også dagbladene," siger han og oplyser, at B.T. satser meget på radio i år. B.T.s markedschef Tanja Have siger til Markedsføring.dk: "Før havde vi højst to kampagner af ca. tre ugers varighed. Ved at fravælge tv kan vi nu have et flot, jævnt tryk. Vi vil være næsten konstant synlige og koncentrere os om at fortælle om produktet og forskellene fra andre aviser. Der vil ikke være nogen store forkromede imagekampagner," siger hun med henvisning til tidligere strategier. Hun oplyser, at tv er fravalgt, fordi det ikke er fleksibelt nok til at markedsføre et dynamisk produkt som en avis, der er ny hver dag. Nye kampagneaktiviteter forventes at få premiere i slutningen af næste måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også