Elektroniske magasiner ophæver landegrænser

MediaWatch

Nye markedsmekanismer på vej til magasinmarkedet, når læsere kan få udenlandske online specialmagasiner til under en femtedel af dansk udsalgspris. Abonnerer man på elektroniske magasiner via Zinio, kan man læse magasinerne i deres helhed og i realiteten overskue dem bedre end de fysiske udgaver. Læserne kommer for eksempel direkte til en artikel ved at klikke på den i indholdsfortegnelsen, skriver PC World. Ordningen er altså ikke bare nem, men også meget billig sammenlignet med udsalgsprisen i danske kiosker. Eksempelvis kan en læser via Zinio tegne årsabonnement på det amerikanske PC World eller Macworld for knap 20 dollar (cirka 110 kroner). På den måde ophæves de gængse nationale barrierer der har opdelt magasinmarkedet. Zinio har også et dansk site, hvor du kan tegne abonnement på en snes danske magasiner og ugeblade. Desværre har de medvirkende danske udgivere glemt, at den elektroniske distributionsform sparer dem for udgifter til både tryk og forsendelse. Det koster nemlig fuldstændig det samme at tegne Zinio-abonnement på et dansk magasin, som hvis du fik bladet bragt til døren af Postmand Per. Og så kan man jo godt forstå, at kunderne ikke står i kø.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også