Aviskrig: Forbrugerrådet kræver lovgivning

MediaWatch

Det vælter stadig ind med uvelkomne gratisaviser i brevsprækker og postkasser, derfor mener Forbrugerrådet, at der mangler lovgivning. Gratisaviserne kan stadig ikke håndtere at springe leveringen af aviser over til de husstande, der har frameldt sig avisen, skriver Forbrugerrådet i et brev til trafikminister Flemming Hansen (K). Flemming Hansen har tidligere givet gratisaviserne frist til 1. april for at løse problemerne omkring distributionen. Siden januar har forbrugerne kunnet skrive til forbrugerrådet om deres erfaringer. Og billedet har ikke ændret sig meget over månederne siger rådets formand, Camilla Hersom. "Det er de samme problemer, vi hører om nu, som vi hele tiden har gjort. De, der ikke ønsker avisen, får den alligevel," siger hun til Politiken. Derfor mener Forbrugerrådet nu, at der bør indføres lovgivning på området.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også