Magasinboom på vej

MediaWatch

Kvinder, bolig, mad, motor og innovation, er nogle typiske nichemagasin-temaer der vil boome. Annoncekroner til magasinerne følger ikke med. Danskerne får i de kommende måneder en stribe nye måneds- og kvartalsmagasiner at vælge imellem, skriver Berlingske Medier&Marked. Det er en række mindre forlag og sågar Danfoss, der står bag de mange nye bladtitler, som alle går efter meget specifikke målgrupper. Overordnet handler magasinerne om kendte temaer, men trenden på mediemarkedet siger at magasinmarkedet fortsætter med at udvikle sig i nicheorienterede blade. Den nye trend er drevet af, at forbrugerne i stigende grad går væk fra de velkendte mainstream-magasiner og –ugeblade til fordel for nicheprægede titler. Samtidig er det blevet væsentligt billigere og mere effektivt at producere magasinerne, derfor er det lettere at lancere nye blade. "Velkendte titler som Se og Hør, Familiejournalen og Billed-bladet går alle tilbage. Det er en overordnet megatrend," siger Martin Rasmussen, direktør for mediabureauet MindShare til Berlingske Medier&Marked. Han understreger, at den store udvikling på magasinfronten ikke er ensbetydende med, at annoncemarkedet vokser i samme takt. Tværtimod sker der mest af alt blot en omfordeling af indtægterne, mener Martin Rasmussen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også