Aller-forhandlinger brød sammen tirsdag aften

MediaWatch

Arbejdsgivere og medarbejdere står stejlt overfor hinanden i overenskomstforhandlingerne for de ansatte hos Aller. Det er forhandlingerne om fornyelsen af overenskomsten for de 200 ansatte redaktionelle medarbejdere i Aller Press, som nu må overlade det til Forligsmanden at finde en løsning. "Vi kom slet ikke i nærheden af at finde den rette balance imellem ledelsens og medarbejdernes krav," siger faglig konsulent i Danmarks Journalistforbund, Hans Jørgen Dybro, på forbundets hjemmeside. Han har sammen med de redaktionelle tillidsrepræsentanter stået for forhandlingerne med Aller. Aller Press har ifølge medarbejderne krævet betydelige ændringer i overenskomsten samtidig med, at de har opsagt en række lokale aftaler og kutymer. Danmarks Journalistforbund og medarbejderne har blandt andet krævet mere løn, ret til overflytning af ferie, forbedringer af arbejdsmiljøet og udbygning af bestemmelserne vedrørende freelancere. Danmarks Journalistforbund indleder blokade mod Aller Press fra den 1. april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også