Langt fra politisk enighed om product placement

Product placement er en realitet i det internationale medieunivers, men der er næppe flertal for at tillempe den danske virkelighed.
MediaWatch

Venstre ser gerne, at politikerne genovervejer og følger Radio og tv-nævnets råd om at harmonisere dansk lovgivning med nyt eu-direktiv, når det gælder product placement området.

EU er ved at indføre en reguleret form for product placement, der skal sikre nye og flere indtægter til europæisk tv og film. "Venstre har hele tiden ønsket, at vi lod dansk lov følge eu-lovgivningen, men det har regeringen ikke kunnet få mandat til i Europaudvalget. Her har oppositionen været imod, og derfor har vi gråzoner," siger Ellen Trane Nørby, medieordfører for Venstre, til MediaWatch.

Hun henviser til, at Radio og tv-nævnet er nødt til at bede DR og TV 2 om at gennemgå alle deres programmer, købt i udlandet, for at sikre, at de ikke rummer ulovlig skjult reklame eller product placement. Skal der ske noget på området, så kræver det, at oppositionen og Dansk Folkeparti ændrer holdning, ellers er der ikke et flertal bag ønsket fra Radio tv-nævnet, oplyser Venstres ordfører.

Det er der ikke, erfarer MediaWatch. Medieordfører Mogens Jensen, Socialdemokraterne: "Jeg ser ingen anledning til at tillade product placement. Det er skjult reklame, som er svært for forbrugerne at gennemskue, og Socialdemokraterne mener, at reklame bør være så tydeligt som muligt for forbrugerne/seerne. Udviklingen omkring product placement i USA har også bevæget sig hen i mod at produkterne i højere og højere grad bestemmer indholdet i film- og tv-produktioner. Det er ikke acceptabelt," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også