Hjort: P1 har politisk slagside

MediaWatch

Også beskæftigelsesministeren har ifølge forhenværende generaldirektør i Danmarks Radio, Christian Nissen lagt politisk pres på DR. I sin nye bog refererer Christian Nissen til en samtale med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), hvor ministeren ifølge Nissens oplysninger skulle have bedt om, at navngivne personer blev skiftet ud. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen bekræfter i en pressemeddelelse, at han har sagt, at P1s Orientering har politisk slagside men afviser, at han har bedt om, at navngivne journalister blev skiftet ud. "Mødet havde karakter af, at Christian Nissen gerne vil fortælle om sine planer for Danmarks Radio. Det lyttede jeg til. Jeg erindrer ikke at have bedt Christian Nissen om at skifte navngivne personer ud. Jeg erindrer derimod at have givet udtryk for, at jeg synes at visse programmer havde politisk slagside," siger han. Mødet fandt sted i april 2002. SF kræver nu på baggrund af de nye oplysninger, at samtlige ministre i VK-regeringen redegør for, om de har rettet henvendelse til DRs ledelse vedrørende DRs programmer. "Nu må omfanget af denne utilstedelige optræden fra regeringens side frem i lyset," siger SFs gruppeformand Ole Sohn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også