Kleener: Mail fra minister var ikke pression

MediaWatch

Tidligere bestyrelsesformand i Danmarks Radio, Jørgen Kleener, afviser nu, at mailen fra kulturminister Brian Mikkelsen var pression. Brian Mikkelsens mail til Jørgen Kleener fra 2003, hvor han kritiserer DR's dækning af Irak-krigen, har fået oppositionen til at kræve kulturministerens afgang. Og flere eksperter mener, at Brian Mikkelsen er gået langt over stregen med den fortrolige kritik, som de kalder for "politisk pression". Men modtageren af den omdiskuterede mail har ikke helt samme syn på sagen. Jørgen Kleener, der blev udpeget til jobbet som bestyrelsesformand af netop Brian Mikkelsen, siger til Ritzau, at han opfattede mailen som en ud af mange meningstilkendegivelser i forbindelse med dækningen af Irak-krigen. Og han undrer sig over, at mailen giver anledning til så stærke reaktioner, hvilket den ikke gjorde i 2003. Derfor mener Jørgen Kleener, at den tidligere generaldirektør i DR, Christian Nissen, der har offentliggjort mailen i en ny bog, bruger den til at fremme bogsalget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også