DR-besparelser til debat

MediaWatch

Folketingets medieordførere mødes onsdag med Kulturminister Brian Mikkelsen for at drøfte DR’s planer om fyring af op mod 300 ansatte. Også DR’s bestyrelsesformand, Mogens Munk-Rasmussen, er inviteret til mødet. Socialdemokraterne opfordrer til, at der skydes flere penge i DR for at undgå, at de store besparelser går ud over programkvaliteten. Ministeren afviser dog, at DR kan se frem til at modtage flere licensmidler. "Den danske befolkning skal ikke belastes af licensstigninger på grund af denne sag," siger Brian Mikkelsen til DR. Han hæfter sig ved, at ledelsen lover, at DR fortsat kan leve op til public service-aftalen. Besparelserne og omprioriteringerne vil ifølge DR’s generaldirektør Kenneth Plummer give omkring 300 millioner kroner årligt til finansiering af DR Byen og opfyldelse af public service-kontrakten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår