Omstridt pornoblad meldt til politiet

MediaWatch

Pornobladet Super, der har en månedlig konkurrence, hvor man kan vinde sex med en prostitueret, er nu meldt til politiet. Folketingskandidat hos Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen, står bag anmeldelsen, skriver B.T. Hun kalder det usmageligt og klamt, at en organisation tager sådanne midler i brug for at tjene penge. Desuden finder hun det stærkt kvindeundertrykkende. Advokat Jytte Lindgaard, som er ekspert i jura omkring prostitution, mener, at Schmidt-Nielsen har en god sag. Hun mener, Super har et problem med hensyn til paragraf 229, der blandt andet forbyder, at man fremmer kønslig usædelighed for egen vindings skyld. Topfolk i Aller-koncernen, der ejer bladet, ønsker ikke at kommentere sagen. Koncernens pornoafdeling fastholder dog, at der ikke er gjort noget forkert.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også