Berlingske vil gøre op med firmakulturen

MediaWatch

Medarbejderne i Det Berlingske Officin skal til at se sig som medarbejdere i officinet, snarere end som medarbejder ved det enkelte blad. Berlingske vil gøre op med kulturen, hvor medarbejderne på koncernens enkelte aviser er loyale over for den enkelte avis i stedet overfor hele koncernen. Medarbejderne skal se de enkelte aviser som brands, der alle kommer fra den samme mediefabrik. Udmeldingen kommer netop, som koncernen skal afskedige 350 medarbejdere, og samtidig forbereder aktionærerne på et skuffende årsregnskab for 2006. Koncernchef i det Berlingske Officin, Lasse Bolander, siger til Børsen, at der set fra den enkelte udgivelses synspunkt er begrænsede muligheder for vækst, men hvis man ser overordnet på koncernen, så er der omkring 1000 redaktionelle medarbejdere. Det giver koncernen musklerne til at udvikle hvad som helst, og tage kampen op med hvem som helst, mener han. Lasse Bolander vil udvikle koncernen sådan, så kun én af koncernens redaktioner i udgangspunktet dækker en historie, og så videreformidler stoffet til de øvrige redaktioner i koncernen. Han vil drive den udvikling så langt, som det overhovedet kan lade sig gøre, uden at den enkelte avis mister sit særpræg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også