Jens Rohde tænker kun på share

MediaWatch

Direktøren for TV 2 Radio er ikke interesseret i en analyse af danskernes kendskab til radiostationen. Kun share tæller, mener Rohde. Radiodirektøren kan ellers være godt tilfreds med analysevirksomheden MindShares undersøgelse, der viser, at 54 procent af danskerne indtil videre har opnået kendskab til TV 2 Radio. Jens Rohde siger til Jyllands-Posten, at det, der betyder noget, er deres share. Og her er TV 2 Radios mål, at de skal nå op på 15 procent af alle radiolyttere mellem 21 og 50 år inden slutningen af året. Blandt de kommercielle kanaler er målet 35 procent. Selv om kendskabsgraden ikke er vigtig for Jens Rohde, så har TV 2 selv lavet en undersøgelse, der svarer på samme spørgsmål, som MindShare stillede. Og den viser, at 80 procent af de adspurgte kender TV 2 Radio.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også