Filmbranchen revolutioneres og udfordres af digitaliseringen, og det er både godt og ondt. Først og fremmest letter digitaliseringen distributionen af film, og den åbner mediet for langt flere aktører. Direktøren for Det Danske Filminstitut, Henning Camre, glæder sig i Jyllands-Posten over, at filmmediet undergår voldsomme forandringer, der kan sammenlignes med det, der skete, da filmen fik lyd i 1929. Han ser to gennembrud: I dag kan man fremstille tekniske kvalitetsprodukter på udstyr købt for kun 40.000 kroner. Den tid, hvor filmen havde et tungt maskineri med sig, hvilket komplicerede og begrænsede produktionerne, er forbi. Filmproduktion kan skabes i stadig mindre enheder, og af langt flere mennesker, fordi produktionsøkonomien er mere overkommelig. Derudover er biograferne ved at ændre deres fremvisningsteknik til den digitale. Det medfører en lang række praktiske forbedringer, set i forhold til at man fortsat rundesender 35 mm film med posten til biograferne. Når film kan overføres direkte til biografen via nettet, kan der skiftes repertoire hver dag, hvis det passer biografen. Henning Camre er dog samtidig tilbageholden med den helt store begejstring over revolutionerne i filmmediets arbejdsbetingelser. Det er ikke kun sundt, at film produceres af stadig mindre enheder – af semi-amatører. Problemet er, at fragmenteringen af den økonomiske styrke og faglige kompetence i forvejen er stor i Danmark. Sagen er, at større selskaber fremmer soliditet og fremdriften i filmsektoren, påpeger han. Han er også bekymret for digitaliseringens trussel mod rettigheder og den store tekniske udskiftning, der økonomisk kan true en række mindre biografer og dermed formindske mangfoldigheden blandt biograferne.