Eksperters DR-råd: Sælg ud af bygningerne

MediaWatch

Et udsalg af bygningsporteføljen er en oplagt mulighed for at mindske milliardrænet i DR's kasse, vurderer iagttagere. Det er en mulighed for DR at sælge ud af de mange bygninger rundt om i landet og lease dem tilbage, siger aktieanalytiker Henrik Schultz til Børsen i forbindelse med DR Byens budgetoverskridelse på 1,7 mia. kr. Også Anders Kronborg, TV 2's økonomidirektør, der for seks år siden var økonomichef i DR, påpeger, at et bygningssalg virker som en kortsigtet, men oplagt mulighed. En model kan også være at hente de tre procent besparelser af de årlige omkostninger ved at køre en tur med grønthøsteren, siger Anders Kronborg. Han er enig med generaldirektør Kenneth Plummer i, at hovedparten af pengene skal hentes på DR's program- og prioriteringsplan. Kenneth Plummer siger til Børsen, at DR har en lang række bygninger rundt om i landet og kommer til at vende alle sten. Der er dog ingen planer om at sælge noget fra, lyder det fra Plummer, der ikke vil ud med en opdateret liste over DR's ejendomsportefølje. Til marts skal kulturminister Brian Mikkelsen (K) have svar på, hvordan DR vil overholde sine public service-forpligtelser trods besparelserne. Anders Kronborg nævner, at DR også kan spare et trecifret millionbeløb ved at sælge ud rettighederne. F.eks. sportsrettighederne som DR har en del af. Det kunne også være genbrugsrettighederne til f.eks. Matador eller Ørnen, foreslår han. Det er dog ikke forslag, der synes at passe Kenneth Plummer. Heller ikke et salg af koncerthuset indgår i ledelsens redningsaktion, der i øjeblikket omfatter en stor fyringsrunde samt programnedskæringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også