TV 2 Sport bliver forsinket

MediaWatch

TV 2-direktør erkender, at den planlagte premiere på TV 2 og Viasats fælles satsning 1. marts ikke længere er realistisk. Berlingske Tidende erfarer, at Konkurrencestyrelsen stadig har mange spørgsmål, som de ønsker svar på trods længere tids sagsbehandling. Og det betyder formentlig, at den længe ventede premiere på TV 2 Sport bliver udskudt. "Der er åbenbart nogle uklarheder, der skal styr på, og det kommer der så," siger Per Mikael Jensen omkring den juridiske korrespondance med Konkurrencestyrelsen. I stedet må premieren blive 1. april, siger han og tilføjer, at det er lige meget, om det bliver 1. marts, bare kanalen kommer godt fra start. Før Konkurrencestyrelsen har godkendt kanalen, kan TV 2 Sport ikke gå i gang med at forhandle med antenneforeningerne. Og da både TDC Kabel tv og Telia Stofa har meldt ud, at prisen på 25 kr. om måneden pr. kunde er for meget, mens 7-8 kroner plus moms er acceptabelt, kan kanalen blive yderligere forsinket. Forsinkelsen kommer efter alt at dømme til at betyde, at TV 2 Sport ikke er i luften til at sende Mikkel Kesslers VM-boksebrag 24. marts mod Librado Andrade, som TV 2 har købt rettighederne til. Hos Viasat siger adm. direktør Kim Poder, at man respekterer Konkurrencestyrelsens arbejdsgange, men at ambitionen stadig er at gå i luften 1. marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også