Annoncører skuffet over Nyhedsavisen

MediaWatch

Nyhedsavisens lave læsertal skuffer annoncører, der så avisen som en god mulighed for bred annoncering. Annoncørerne er ikke tilfredse med udviklingen for den islandsk ejede Nyhedsavisen. Avisen er stadig meget langt fra at nå sit oprindelige mål med omkring en million læsere, og det sætter avisen under et meget stort pres. Thomas Bertelsen fra mediebureauet OMD siger til Berlingske Tidende, at han er skuffet over avisens langsomme vækst og store distributionsproblemer. Han mener, at den store usikkerhed omkring forretningen skader avisen. Blandt OMD’s kunder er blandt andet DSB, McDonald’s, Magasin, MyTravel, COOP, Sony og Danske Spil. Thomas Bertelsen siger, at mange annoncører ved lanceringen så avisen som et spændende tiltag i annoncemarkedet, men når læsertallet stadig er på omkring en fjerdedel af det på forhånd fastsatte mål er der grund til at være tilbageholdende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også