Telia tjener penge i Danmark

MediaWatch

Gevinsterne efter fusionen med Orange begynder nu at vise sig for det svenskejede teleselskab. Overskuddet blev på 341 millioner kr. før skat. Efter en årrække med voldsomme tab på det danske marked har Telia nu vendt underskuddene til et overskud på 341 millioner danske kroner før skat. Resultatet er en forbedring af resultatet i 2005 med hele 490 millioner kroner. Den økonomiske fremgang skyldes især, at Telia nu har overstået fusionen med Orange, og at en intern sammenlægning af mobil- og fastnetområdet har medført en effektivisering af virksomheden. Omsætningen i 2006 var på seks milliarder kroner, og overskuddet før skat og afskrivninger var på 1,15 mia. kroner. Telia vil i 2007 satse på at vinde markedsandele i det danske marked. Det skal blandt andet ske via selskabets tele-butikker samt via en eksklusiv-aftale med Merlin, der sikrer kæden eksponering i 103 danske elektronik-forretninger. Selskabet vil desuden satse på at vinde flere bredbåndskunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også