Danskere tør godt bruge bredsbåndstjenester

MediaWatch

Flere og flere danske tjenester vælger at få telefoni og fjernsyn via bredbånd. Indholdsleverandørerne er tilfredse. Danskerne er ved at acceptere det teknologiske spring, som det er at skifte til fiber-bredbånd. Torben Rune fra analysefirmaet Netplan vurderer over for Berlingske Tidende, at markedet nu er ved at modnes. Han ser det som et skift i tankegangen hos kunderne, der ikke længere går så meget op i den egentlige båndbredde, men mere hvor mange tv-kanaler og tjenester som de får adgang til på det nye net. Han mener, at kunderne nu er ved at blive ligeglade med teknikken, og i stedet fokuserer på indholdet. Dermed er vejen banet for et skift til de nye udbydere. El-selskaber over hele landet arbejder i disse måneder hårdt på at grave de nye fiber-bredsbåndsforbindelser ned. Kombineret med de hurtigste ADSL-forbindelser har 95 procent af befolkningen i dag mulighed for at få en internetforbindelse på mindst to Mbit/s. Og hastigheden er stadig afgørende for indholdsleverandørene. De kan nemlig bruge al den båndbredde, som kan skaffes. Det siger Michael Buchholz, der er direktør for Dansk Bredbånd. De står for leveringen af internet, fastnettelefoni og fjernsyn til en række danske bredbåndsudbydere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også