Bureau: Gratisavis en faktor i 2007

MediaWatch

De etablerede dagblade skal tage udviklingen på gratisavismarkedet alvorligt, konkluderer bureau, baseret på nye sammenlignelige læsertal. Nyhedsavisen har 249.000 læsere, Dato 189.000 læsere og 24timer er i spidsen med 464.000 læsere, viser de nye fælles læsertal, som de tre nyeste spillere på gratisavismarkedet er blevet enige om at få lavet via LæserBarometeret (TNS Gallup). "Læsertallene alene viser, at de etablerede dagblade skal tage udviklingen på gratisavismarkedet alvorligt, da flere nu er blevet overhalet af 24timer," siger Print Planner Rasmus Møller, MediaCom. Nyhedsavisen og 24timer begyndte hurtigt at afhjælpe problemerne med husstandsomdeling ved at støtte med trafikomdeling. "Antal læsere pr. eksemplar er højere ved trafikomdeling, og det er nødvendigt at få læsertallene op i kampen om annoncekronerne," vurderer Rasmus Møller. Det har dato også erkendt, og selv om Det Berlingske Officin i forvejen har Urban, suppleres dato nu også af trafikomdeling. Datos nuværende læsertal på 189.000 er udelukkende baseret på husstandsomdeling. "På trods af alle økonomiske spekulationer om de nye gratisavisers fremtid, så har de nu tilsammen over 900.000 læsere, og det vil påvirke hele dagbladsmarkedet i 2007," konkluderer Rasmus Møller ovenpå de nye tal. Mediacom ser således lidt mildere på gratisaviserne, end op til jul, hvor bureauet var skeptisk omkring, hvad de tre nye gratisaviser kunne tilføre bureauets kunder. Mediacom henleder opmærksomheden på, at samtidig med tal fra det nye LæserBarometer, er de aktuelle månedstal fra januar 2007 fra Index Danmark (TNS Gallup) også kommet. De to målinger er ikke direkte sammenlignelige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også