Avis: DR-underskud på halv milliard

MediaWatch

DRs ledelse vil i dag orientere pressen om, at underskuddet i forbindelse med byggeriet i Ørestaden bliver på yderligere 500 mio. kr. Dermed kan byggeriet, når det står færdigt, have sneget sig op på over 4,5 mia. kr. Der har i de seneste dage været spekuleret i, at underskuddet vil blive på yderligere 300 mio. kr., udover den ene mia. kr., som projektet allerede er blevet dyrere, men i følge Børsens oplysninger bliver den nye overskridelse nærmere på 500 mia. kr. Spændingen udløses, når DR-bestyrelsens slutprognose for byggeriet offentliggøres på et pressemøde klokken 16.30. En kilde tæt på byggeriet siger til Børsen, at "løbet er kørt for længe siden", og at det er umuligt på nuværende tidspunkt at hente besparelser. En vurdering, som DRs generalsekretær Kenneth Plummer, tidligere har erklæret sig enig i.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også