Kanal 4 har tabt seere

MediaWatch

Overgangen fra antenne til satellit har medført et stort tab af seere for SBSs tv-kanal Kanal 4. SBS mener, at nedgangen er naturlig. Et fald på fem procentpoint i kommerciel share. Det er, hvad den SBS ejede tv-station Kanal 4 har oplevet, siden den skiftede fra at sende via jordbaserede antenner til satellit-udsendelse. Det viser en ny opgørelse, som Carat har produceret for fagbladet Markedsføring. Kanal 4, det tidligere Tv Danmark, stoppede fra nytår med at sende via de jordbaserede antenner. Kanalen har siden etablering den 1. maj sendt via satellit fra England. Kanal 4 har indtil nyår sendt efter danske regler, mens det nye signal sender efter engelske regler. I stedet for Tv Danmark sendes nu kanalen SBS Net på de lokale tv-frekvenser, men SBS Net har kun kunnet opnå to procents andel af markedet. Det eneste plaster på såret for SBS, er Kanal 4’s søsterkanal Kanal 5, der har haft en fremgang på 1,1 procent. Samlet set har SBS tabt to procent af tv-markedet. SBS' administrerende direktør, Henrik Ravn, siger til Markedsføring, at faldet var ventet. Han fastslår, at det vigtige er, at kanalen bliver købt af de enkelte antændeforeninger. Den proces går som den skal, siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også