TV3 savner Nynne

MediaWatch

TV3s pæne danske dramasucces, "Nynne", er bremset af juraen, men Robinson får en chance mere. Af Louise Scherling, louise_scherling@hotmail.com Tv-serien "Nynne" skabte gode seertal for TV3 i efteråret. I gennemsnit 322.000 seere så hver mandag den forvirrede Nynne og hendes kamp for at finde prinsen på den hvide hest. TV3-direktør Jesper Grønholdt var glad for serien, og hæfter sig mest ved, at den leverede en 20.1 procent rating og 47 share i primære målgruppe, kvinder 15-30 år. Trods en pæn seersucces må TV3 affinde sig med, at der ikke skal produceres flere afsnit. Det skyldes sidste års juridiske konflikt mellem produktionsselskabet og Dagbladet Politiken, som blev løst blandt andet med krav om, at der ikke må produceres nye afsnit. De eksisterende 13 afsnit må dog gerne genudsendes, og det sker i nær fremtid, men både TV3 og seerne kan håbe på, at parterne i konflikten med tiden bløder op, og ser anderledes på sagen. TV3 håber dog, at parterne kan mødes over forhandlingsbordet igen: "Det var en stor succes, og jeg ville ønske, vi kunne lave den igen – men det kan vi så ikke, som tingene ligger nu," siger Jesper Grønholdt til MediaWatch. Trods vigende seertal til Robinson Ekspeditionen, sætter TV3 en ny produktion i gang til visning i efteråret. Det bliver 9. sæson. "Robinson var fantastisk," siger TV3-chef Jesper Grønholdt, og henviser til at realityshowet kom ind på en andenplads over de meste sete programmer i 2006 efter ”Nynne”. TV3-chefen erkender, at seertallet er faldet mere, end hvad TV3 havde forventet. Derfor arbejdes der på nye retninger inden for formatet, der kan få seertallet til at stige. TV3 præsenterer sine programnyheder på et pressemøde torsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også