Tv-selskaber ser flere roller for blogs

MediaWatch

Medieselskabernes blogs er mest trendy underholdning, men kan også indsættes som værdifuld blød promotion og PR aktivitet for tv-brands. SBS TV lancerer nu en blog for kanalchefen på Kanal 4, Anette Kokholm. På bloggen, der vil være på Kanal 4’s hjemmeside, vil hun blandt andet diskutere aktuelle emner og problemstillinger for kvinder. Hos SBS TV ser man blogs som en ny form for mediekontakt, hvor personer kan komme uden om journalisterne. Det er interessant for tv-station at åbne direkte kommunikation med seerne uden om andre medier. "For os handler blogs om, at vi er en del af underholdningsindustrien og derfor har en række kendte ansigter tilknyttet vores kanaler. For de fremtrædende personer på vores kanaler kan en blog være en måde at få et liv uden for, der bygger loyalitet og personlighed til vores tv-station. Skal vi skille os ud i forhold til andre stationer, er netop personlighed og loyalitet to vigtige parametre," siger informationschef Jesper Jürgensen, SBS TV, til MediaWatch. SBS vil ikke udvikle blogs til alle medarbejdere, mens TV 2 folder sig mere ud. TV 2s indholdsdirektør Palle Strøm mener, at blogs går begge veje og dermed har to roller for medievirksomheden: For det første giver blogs muligheder for en direkte kontakt mellem TV 2s potentielle seere, brugere og lyttere. De tilfører således TV 2 nogle væsentlige og interessante input udefra. I de senere dage har TV 2 Radio aktivt benyttet blogs til dialog mellem programledelsen og kommende lyttere. Programchefen har haft lange debatter med lyttere om hvilke musiknumre, der skal spilles. For det andet viser TV 2 Radios blogs og mange af nyhedsværterne blogs på TV 2, at blogs også har en rolle som en slags blød promotion eller PR aktivitet. Palle Strøm er ikke uenig: "De er samtidig med til at opbygge det fællesskab og den community følelse, som placerer TV 2 helt centralt i danskernes bevidsthed," siger han til MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også