Ekspert: TV 2 Radio får det svært

MediaWatch

Trods mange kendte værter kan det alligevel blive meget svært for TV 2 Radio at vinde radiokrigen, vurderer ekspert. Lektor på Journalisthøjskolen Thorkild Ellerbæk mener, at opgaven for TV 2 Radio bliver sværere end de giver udtryk for. Radiolyttere er nemlig meget traditionsbundne og trofaste og har ikke den samme zapper-kultur, som man kender fra tv. "For mange vil det være som at skifte familie, hvis de skulle skifte kanal," siger Thorkild Ellerbæk til B.T. Vi lytter til de værter og programmer, vi kender, og de kanaler, vi plejer, lyder det fra Ellerbæk. Det kan dog også gå hen og blive en fordel for TV 2 Radio, hvis de kendte DR-værter, som er skiftet til TV 2 Radio, formår at hive lyttere med sig. Per Jauert, medieforsker ved Aarhus Universitet, mener ,TV 2 har potentialet. De unge radiolyttere er begyndt at vandre mellem kanalerne. Han mener også, at de mange profilerede værter er til TV 2s fordel. Så er spørgsmålet bare, om de kan fastholde lytterne i et univers, der skal favne bredt. Målgruppen er nemlig meget bred - de 21-50-årige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også