DR meldt til konkurrencestyrelsen

MediaWatch

Seks danske ulandsorganisationer - heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke - beskylder Danmarks Radio for konkurrenceforvridning. Ulandsorganisationer mener, at DR har optrådt stærkt konkurrenceforvridende i forbindelse med en stor indsamling, Danmarks Indsamling, der foregår den 17. februar, skriver Politiken. Indsamlingen sker i samarbejde med syv på forhånd udvalgte hjælpeorganisationer. Og det får generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen, til at protestere. Han mener, at DR stiller nogle organisationer bedre end andre, uden at det åbent har fremgået, efter hvilke kriterier organisationerne er blevet udvalgt. Og det strider imod DR's egne etiske regler, mener organisationerne. I DR's etiske regler står der, at alle interesserede organisationer skal udvælges efter objektive kriterier, der offentliggøres i god tid inden udvælgelsen. Og det er ikke sket i dette tilfælde. Frans Mikael Jensen siger, at de intet fik at vide på forhånd, og de blev først klar over, hvad der var sket, da løbet var kørt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også