Kommunalreform åbner nye mediemarkeder

MediaWatch

Den nye kommunalreform, der trådte i kraft den 1. januar, skaber lukrative forretningsmuligheder for mediebranchen. Iværksætter og magasindirektør Nick Allentoft gør nu sit for at få del i det nye kommunale guld. I første omgang vil han relancere Strukturmagasinet, og samtidig har han købt sin nærmeste bladrival, Mandat. Nick Allentoft siger til Børsen Mediemarked, at 'vinduet står pivåbent' i øjeblikket, men de store snorksover. Derfor bør de mindre spillere slå til nu og udnytte, at de markedsledende hviler på de offentlige laurbær, mener han. Iværksætteren vurderer, at de nye forretningsmuligheder i den offentlige sektor sender over 100 mia. kr. unavngivne leverandør-kroner i frit spil. De milliarder vil han nu prøve at få en del af med Strukturmagasinet, som han ejer. Nick Allentoft siger, at Strukturmagasinet var dyrt sidste år, men at han forventer at tjene penge på det i år. Det skal bl.a. ske via en aftale med Danske Regioner om at overtage 'Mandat', så deres læsere fremover får månedsmagasinet Struktur.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også