TV 2: Pris på ny sportskanal matcher indhold

MediaWatch

TV 2s økonomidirektør Anders Kronborg afviser, at den nye sportskanal TV 2 Sport kræver for høj en pris. Kritikere hævder, TV 2 Sport bliver fire gange dyrere end Viasat Sport 1, hvis plads på kabelnettet den overtager. Og det selvom seerne ikke får mere sport for pengene. Men det er lodret løgn, siger Anders Kronborg til TV 2 Medienyt. "Der eksisterer ikke en kanal, som sender så meget live-sport i de attraktive sportsgrene, som TV 2 Sport efter planen skal dække, f.eks. Champions League fodbold, SAS Ligaen, dansk og international håndbold, OL, cykling m.v.," siger han og understreger, at prisen på 20 kr. plus moms om måneden er helt rimelig i forhold til konkurrerende sportskanaler. Han afviser også, at TV 2 Sport vil opnå en nærmest monopolagtig status. Kanalen vil konkurrere om sportsrettigheder med bl.a. DR, Canal Digital og SBS TV, og bliver dermed en ekstra spiller. "Så konkurrencen på markedet bliver faktisk større," siger Kronborg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også