Forbund advarer medlemmer om Aller Press

MediaWatch

Dansk Journalistforbund (DJ) advarer i en mail til en række medlemmer imod Aller Press, der vil ændre betingelserne for videreudnyttelse. Freelancere inden for fotografi, tekst, grafik, bladtegning o.a. skal passe på, hvis de arbejder for Aller Press uden for overenskomsten, mener forbundet. Aller Press vil nemlig have freelancerne til at underskrive en kontrakt med nye betingelser for videreudnyttelse af ophavsrettighederne for deres arbejde. I mailen skriver DJ: "Denne kontrakt vil forringe din indtjening markant i forhold til det, du i dag kan opnå, når Aller Press videreudnytter dit stof indenfor og udenfor Aller Press, og når dit stof sælges til udlandet." DJ fraråder derfor medlemmerne at skrive under og returnere kontrakten. I stedet skal medlemmerne afvente situationen, da DJ allerede har rejst krav om forhandling over for Allers ledelse. "Det er DJs opfattelse, at det nye diktat er urimeligt og i strid med god forhandlingsskik," lyder det endvidere i mailen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også