Norsk nyhedskanal i luften

MediaWatch

Den norske pendant til TV 2 News - TV 2 Nyhetskanalen - er i luften. Kanalen valgte at tyvstarte under oliekatastrofen i Norge lørdag. Nyhedskanalen er blevet til i samarbejde med den danske nyhedskanal, gik i luften, da et cypriotisk skib i weekenden stødte på grund og lækkede op mod 300 tons olie ud i en norsk fjord. Nyhedsredaktør Jan Ove Årsæther siger til norsk TV 2, at det var helt naturligt, at kanalen tyvstartede med en halv times dækning, når der var opstået så alvorlig en sag. Trods en ikke helt perfekt start, synes han, det gik godt. "Folk fik en smagsprøve på hvordan, TV 2 Nyhetskanalen kommer til at blive, selv om det var en udsendelse med tekniske udfordringer. Ikke alle indslag kom i luften, men det blev løst ved at sende en live-reporter," siger han. Ligesom TV 2 News sender Nyhetskanalen en nyhedssløjfe, der opdateres 24 timer i døgnet. Souschef på TV Nyhederne Mikkel Hertz har tidligere sagt, at samarbejdet, der omfatter sparring omkring samarbejdet mellem hovedkanal og nyhedskanal, kan blive udvidet til en egentlig udveksling af nyheder mellem den danske og den norske kanal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også