Cavlingpris til Politiken

MediaWatch

To journalister fra Politiken har onsdag modtaget Cavling-prisen for en række artikler om flygtninge og deres børns forhold på et asylcenter. Fotojournalist Miriam Dalsgaard og journalist Olav Hergel får prisen for en artikelserie fra asylcentret Kongelunden ved København om de forhold, som flygtninge og især deres børn lever under. De to Politiken-medarbejdere får ved en ceremoni fredag overrakt Danmarks fornemste journalistpris i Journalisternes Hus i København. Komiteen skriver i sin begrundelse, at de to har lavet "fornem dokumentarjournalistik", der med sin "indtrængende stil og i et tæt samspil mellem tekst og billeder har de bragt børnenes skæbner til offentlighedens kendskab". "Det lykkes Olav Hergel og Miriam Dalsgaard at finde ind til børnenes indre liv, drømme og forhåbninger - og de får sat navne og ansigter på børn, som betaler en høj pris, mens de i årevis opholder sig på asylcentret," lyder det bl.a. i begrundelsen. Dermed lykkedes det ikke Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose at modtage prisen for de 12 karikaturtegninger af Muhammed, som også var nomineret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også