Aftenshowet leverer varen - måske

MediaWatch

DR1s prime-access offensiv, Aftenshowet, kan muligvis levere dét, DR har behov for, viser første tal. DRs Aftenshowet havde premiere mandag. Det ligger fra kl. 18.00 til 19.30, kun af brudt af nyheder kl. 18.30. Der var 408.000 seere på første del og 1.052.000 på anden del. Første del havde en 23,5 procent share, mens anden del var oppe på 43,6 procent. Det er næppe muligt at uddrage noget validt på baggrund af 1. januar, hvor tv-vanerne er ændrede. Derudover lagde anden del op til sidste afsnit af Krøniken. "Skal jeg alligevel vove et gæt, så er det mit indtryk, at det nye setup og kombinationen af værter vil være i stand til flytte lidt på DRs share - spørgsmålet er hvor meget," siger broadcast director Flemming Jensen, Mediaedge:cia, til MediaWatch. DR ønsker at forbedre sin position i prime-access – som TV 2 har domineret i mange år. Solid seeropbakning i prime-access betyder traditionelt, at tv-stationer kommer godt ind i primetime, fordi timerne op til kl 20.00 har stor indflydelse på, hvilket kanalvalg seerne foretager kl. 20.00-21.00, hvor det såkaldte PUT-level topper. DR har fra 2001 til 2006 mistet ni sharepoint på sin 18.30 nyhedsudsendelse og ligger langt under TV 2s 19.00-udsendelse. Den kurve skal knækkes, siger Ulrik Skotte. Han er DRs programchef, der står i spidsen for udviklingen af det nye programflow, hvor der er arbejdet med værternes rolle og stil, flowet og især det designmæssige udtryk i intro, studie og grafik. Man er tydeligvis inspireret af TV 2s ”Go Aften Danmark”, og af formen og stilen i programmer som f.eks. The Today Show, der sendes på NBC. Han oplyste for nylig til Børsen, at det interne mål er, at DR skal over en 25-share klokken 18.00, og det skal stige løbende. Efter premiereudsendelsen nøjes Ulrik Skotte med en forsigtig udmelding. "Vi er glade og stolte. Men en god premiere gør det jo ikke," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også