MediaWatch

Nye kommunale tider på lokalaviserne

Kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar, skaber helt nye arbejdsforhold for journalister på lokalaviserne. Men også nye tider for læserne. Mange af lokalaviserne har fået nye dækningsområder og er derfor blevet nødt til at omlægge redaktioner og skabe nye strukturer. På Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis kommer man nu til at dække 23 af landets 98 kommuner. En omvæltning, som har medført, at 18 lokalredaktioner er blevet til 14, mens man har oprettet en helt ny Sjællandsredaktion, som skal se på de regionale beslutninger omkring miljø, sygehuse og transport. Formanden for Danske Dagblades Forening Jens Bebe, siger til Jyllands-Posten, at de lokalaviser, som fokuserer på hele regionen, og ikke kun på en eller to store byer, vil klare sig bedst. Han mener, at oplaget fastholdes, hvis lokalaviserne leverer et bredt produkt. På Viborg Stifts Folkeblad går man fra at dække seks kommuner til kun at dække én, nemlig Viborg Kommune. Det har betydet, at flere journalister ikke længere skal følge den politiske dagsorden som hidtil. Men for ikke at miste kontakten til lokalområderne, har man udover et stofområde givet medarbejderne ansvar for et skoledistrikt. Det håber journalistisk chefredaktør, Lars Norup, vil skabe en god kontakt mellem journalisterne og lokalområderne.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere