Tv2.dk var først med nyhederne

MediaWatch

Tv2.dk publicerede nyheder stort set samtidig med, at de skete, men det skyldtes ikke hurtighed, men teknisk fejl. Medarbejderne på Ritzaus Bureau fik i efteråret mistanke om, at tv2.dk havde problemer med tidsangivelserne på sine nyheder. Et typisk eksempel var, at en Champions League-kampe sluttede klokken 22.45, og at tv2.dk bragte resultaterne 5-15 minutter senere, men historien vil være tidsat til kl. 22.45. Fagbladet Journalisten satte sig for nylig for at undersøge TV 2s evne til at publicere nyheder med den hastighed. TV 2s portalchef Carsten Folke Møller, erkender i dag, at det er glemsomhed hos skribenterne, der er forklaringen på, at man tilsyneladende har været lynhurtige med sine nyheder, skriver Journalisten i dag. Han oplyser, at en række tekniske hensyn i TV 2s system betyder, at journalisterne manuelt skal ændre tidskoder, når der er behov for det. TV 2s artikler tidsættes ikke, når de uploades, men når de oprettes. En journalist kan altså oprette en artikel på sin computer lang tid, inden historien lægges ud på nettet. Tidspunktet for oprettelse ændres kun, hvis journalisten selv retter det. "Vi er naturligvis interesseret i, at vores tidskoder er korrekte – ellers giver de ingen mening, og vi er indstillet på at stramme op på praksis," siger han, og fortæller, at der nu er fundet en teknisk løsning på problemet. Formanden for de danske online-journalisters forening, DONA, Claus Sølvsteen oplyser, at han ikke har hørt om lignende tilfælde med forkerte tidskoder på nyhedssites.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også