DR Byens projektdirektør får sparket

MediaWatch

DR Byens projektdirektør Kjeld Boye-Møller fratræder med øjeblikkelig virkning, oplyser DR. Jobbet overtages af Finn Gjørret. Gjørret kommer fra en stilling som projektchef i rådgivningsfirmaet Rambøll og har tidligere været projektdirektør på blandt andet Operaen. Baggrunden for fyringen er, at den handlingsplan, der blev sat i søen i september, da det viste sig, at DR Byen blev 630 millioner kroner dyrere end forventet, ikke har ført til den nødvendige ro og fremdrift i byggeriet. Ved den lejlighed fratrådte DRs økonomidirektør. "Jeg må dog nu erkende, at der fortsat ikke er tilstrækkelig styr på byggeriets økonomi- og projektstyring. Og som en yderligere konsekvens af den iværksatte handlingsplan, har jeg derfor besluttet, at det er nødvendigt med friske øjne og en mere håndfast styring af byggeøkonomien. Det er baggrunden for, at vi nu skifter ledelsen på byggeprojektet ud," siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer. DR holder tirsdag eftermiddag bestyrelsesmøde. På dagsordenen er Rigsrevisionens protokollat med en vurdering af DR Byens slutprognose. Vurderingen er første led i en undersøgelse af byggeprojektet, som DR selv har anmodet Rigsrevisionen om at få lavet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også