Danskerne foretrækker jobannoncer på nettet

MediaWatch

59 procent af alle danskere foretrækker internettet til jobsøgning, mens 56 procent stadig bruger aviser. Og der er ikke meget overlap blandt de to grupper. Det er en af konklusionerne fra FDIMs jobmarkedsundersøgelse, der netop for første gang er gennemført af analysevirksomheden Megafon. "Nettet er og bliver fremtidens medie, når man skal finde kvalificerede kandidater til job. Det er en klar konklusion af vores undersøgelse. Men som verden ser ud lige nu, at der altså grund til at vælge både nettet og aviserne, hvis man vil ramme alle jobsøgere," siger Jan Bergh, formand for FDIMs Jobudvalg. Af undersøgelsen fremgår det også, at 29 procent af de adspurgte foretrækker at forhøre sig i deres netværk, når de er på udkig efter et nyt job. Når nettet er det foretrukne sted at finde jobannoncer skyldes det, at det er "nemt og hurtigt at få overblik" og at der er mange jobopslag på nettet. Undersøgelsen er gennemført i november 2006 som kombineret telefoninterview og internetpanelundersøgelse blandt 1.244 personer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også