Konservative klager over DR-dokumentar

MediaWatch

Formanden for den konservative folketingsgruppe, Helge Adam Møller vil i dag klage til Pressenævnet over DR-dokumentar. Helge Adam Møller mener, at dokumentaren "Den hemmelige krig", der i går blev vist på DR2, er manipulerende, fordi den bevidst undlader kilder og udsagn, der modsiger filmens "grundlæggende præmis". Han vil også have nævnet til at tage stilling til, om præsentationen af filmen skete via udvalgte medier, uden at de anklagede fik lejlighed til at tage til genmæle, skriver Berlingske Tidende. Den tidligere formand for Forsvarsudvalget mener heller ikke, at hverken statsministeren eller forsvarsministeren kom til orde på "en rimelig og sammenhængende måde". Filmens centrale tese er, at danske soldater i Afghanistan i 2002 udleverede afghanske fanger til amerikansk varetægt, hvorefter de blev udsat for tortur. Det påstås også, at Anders Fogh Rasmussen (V) vildledte Folketinget ved at fortie oplysninger om USAs behandling af fanger fra Afghanistan.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også