Mediejurist: TV 2 News i ulovlige sponsoraftaler

MediaWatch

Der er klart tale om ulovlig sponsorering, siger mediejurist Oluf Jørgensen til fagbladet Journalisten, der udkommer i dag. Han har vurderet det salgsmateriale, som TV 2 News sender ud til store firmaer. Og det er ganske tydeligt, at der gives penge med henblik på at fremme firmaets navn, logo og image, siger han til bladet. I materialet står der bl.a., at annoncører eller partnere opfordres til "at benytte TV 2 News i egen markedsføring inden for nærmere definerede rammer", og at firmaerne får "medejerskab af et nyhedsunivers". TV 2 News udbyder fem partnerskaber af fem mio. kr. stykket. Partnerne skal så dele 50 procent af annoncepladsen på den nye tv-kanal. Direktør for TV 2 Per Mikael Jensen mener ikke annoncering og redaktionelt indhold bliver blandet sammen. To af partnerskabspakkerne var afsat inden nyhedskanalen gik i luften den 1. december, og det forventes, at de sidste tre pakker bliver solgt inden 14 dage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også