DR: Online nyhedskanal er fremrykket

MediaWatch

Danmark Radio har fremrykket planerne om at introducere en regulær online nyhedskanal. Det oplyste generaldirektør Kenneth Plummer på Børsens Medietopmøde i går. "Online nyhedskanalen lanceres inden sommerferien med inspiration fra CNN og BBC," sagde han. I kølvandet på Lisbeth Knudsens afgang og beslutningen om, at DR ville trække sig fra morgennyhedskrigen, luftede DR planer om at søsætte en online nyhedskanal om 18 måneder. Nyheder er ét af de hovedfokus områder, som DR lægger kræfter i de næste fire år – medieforligets løbetid fra 2007-2010. Det understreger generaldirektøren. Andre områder er børn, unge, dansk drama og dansk musik. Mediedirektør Lars Grarup har også fastslået, at nyhedsberedskabet online udgør et særligt fokusområde i DR. MediaWatch erfarede for nogle uger siden, at det ville udmønte sig i, at DR skal introducere en regulær online nyhedskanal. Ved en lejlighed begrundede Lars Grarup det således: "På længere sigt er det mere tidssvarende at levere 24 timers nyheder online, frem for på en traditionel broadcast kanal," vurderede han og henviste til medieforbrugernes stigende ønske om at selv sammensætte sit nyhedsflow. DR er også inspireret af cnnpipeline.com, der dog er abonnementsfinansieret, hvor der opereres med direkte tv, og hvor mange nyhedsindslag er til rådighed på en gang, i den rækkefølge seerne ønsker. CNN-sitet leverer egne historier, der endda præsenteres af egne online-værter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også