Computerworld lancerer brugertilpasset site

MediaWatch

Computerworlds journalister får fra mandag en opgave mindre på repertoiret. Fremover skal brugerne stå for nyhedsprioriteringen. Avisen lancerer mandag en ny og mere brugervenlig hjemmeside, hvor brugerne skal have mere indflydelse på, hvilke historier, der er de mest interessante. "Vores nye hjemmeside repræsenterer reelt næste generations nyhedsmedie. Vi har nedlagt den traditionelle nyhedsforside. I stedet bliver alt stof - nyheder, debat, blogs, links og annoncer sorteret efter læserens interesser. Reelt bliver Computerworld.dk et netværk af artikler og debat, der bliver sorteret med brugeren som omdrejningspunkt, så hver enkelt læser får sit eget skræddersyede medieunivers," siger chefredaktør på Computerworld Mikael R. Lindholm. Han fortæller, at Computerworld har kortlagt, hvad læserne reelt går efter, og hvordan de bruger online-tjenesten. Det har de så taget konsekvensen af og skabt et navigationssystem, der tilpasser Computerworlds medieunivers til den enkelte bruger og giver læserne let adgang til det, de reelt vil have, uddyber han. Med lanceringen af den nye hjemmeside for brugerne samtidig mulighed for at trække på Computerworlds netværk af it-korrespondenter verden over, Computerworld News Service.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også