TV 2 sender fodbold-EM i 2008

MediaWatch

TV 2 har sammen med Canal Digital sikret sig rettighederne til at sende fodbold-EM 2008, der afholdes i Schweiz og Østrig. Aftalen indebærer, at alle 31 kampe fra fodbold-EM bliver vist til de danske seere. "Fodbold er fantastisk vigtigt tv-indhold for størstedelen af danskerne, og det er derfor en stor glæde, at vi med denne aftale sikrer, at fodbold-EM 2008 vil kunne ses af alle danske tv-seere. Aftalen er kommet i stand gennem et historisk samarbejde med vores nordiske kolleger, og vi håber, at samarbejdet kan videreudvikles fremover," siger TV 2s sportschef Morten Stig Christensen. Udover TV 2 og Canal Digital i Norden har også TV 2 i Norge og TV4 i Sverige tv-rettigheder til kampene, der afvikles fra den 7. til den 29. juni 2008. TV 2 har med aftalen sikret sig rettighederne til 19 af de i alt 31 EM-kampe, bl.a. åbningskampen, kvart- og semifinaler samt finalekampen. Bliver slutrunden med dansk deltagelse, vil alle kampe med det danske landshold kunne ses direkte på TV 2. Tv-kanalen står dog for produktionen af samtlige kampe, også de kampe, der udelukkende sendes på Canal Digital. Canal Digital har eksklusive rettigheder til 12 af grundspilskampene og etablerer sandsynligvis en pay-per-view service til Canal Digitals kunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også