Klik på en novelle

MediaWatch

Digitaliseringen byder også på nye effektive kanaler til at formidle litteratur til brugerne, erfarer Danmarks Radio. DR skal spille en hovedrolle i den litterære verden, og det er fortsat en opgave for DR at give danskerne de bedste oplysninger om og oplevelser med litteraturen. Selv om DR sender oplæsninger på P2 og udsender snesevis af noveller og digte, så har DR ambitioner om at følge lytterne over på de medier, hvor de lettest og bedst kan søge oplevelserne. "Digitaliseringen af radiomediet et afgørende nybrud. Det har ofte været svært for den litteraturinteresserede lytter at finde oplæsningsprogrammerne på de analoge radiokanaler - der også skal tilgodese mange andre lytteres behov – men ved udnyttelse af DAB, internet og podcast kan DR sikre, at lytterne kan høre litteraturen når og hvor det passer dem," siger programchef DR Radio, Ole Mølgaard, til MediaWatch. Danmarks Radio har for nylig gjort sig visse erfaringer med, hvorledes litteratur kan forbruges i den digitaliserede verden, da den statsejede mediegigant - som en del af en aftale med Dansk Skuespillerforbund - tilbød en ny novelle som podcast hver dag i løbet af september og oktober. Over de to måneder blev det således til i alt 61 noveller. Hver novelle blev kun tilbudt i 24 timer som "Dagens Klassiker" og derefter taget af. "Interessen var overvældende: I alt blev der foretaget 130.000 downloads," oplyser Ole Mølgaard. Af hensyn til den rettighedsmæssige situation valgte DR noveller, som var skrevet af forfattere før 1936, og som der derfor ikke skal betales rettigheder for. "Vi vil nu evaluere forsøget og overveje, hvordan vi kan bruge erfaringerne," siger Ole Mølgaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også